Til sagsbehandler
Bosted for voksne i Nordjylland
Sådan støtter vi socialt udsatte på bosted i Nordjylland
Gennem en professionel indsats på bostedet støtter vi beboerne til at mærke og finde sig selv og til at udtrykke og realisere deres ønsker og drømme gennem udnyttelse af egne potentialer og ressourcer. Hos os er den pædagogiske- og sundhedsfaglige kerneydelse og kerneindsats baseret på at støtte og udvikle både kognitive, mentale, emotionelle, personlige, relationelle, sociale, egenomsorgsmæssige og praktiske færdigheder hos beboerne.
Bo- og Behandlingscenter Blokhus’ kerneydelser
Udredningsforløb, hvor behovet for støtte og beboernes ressourcer og ønsker for fremtiden afdækkes.
Stabiliserings- og udviklingsforløb, hvor beboerne kan (gen)finde lysten til og magten over eget liv og egen tilværelse.
Vi støtter beboerne i at turde være dem de er.
Gennem en mentaliseringsbaseretpædagogik, hvor relationsarbejdet er det helt fundamentale, mødes beboerne med nærvær, forståelse og empati.
Vi støtter beboeren til at:
- Opnå empowerment gennem inklusion og medindflydelse
- Skabe en struktureret hverdag, hvor der er plads til både forpligtelser og forlystelser
- Skabe, se og vælge konstruktive løsninger på udfordringer og problematikker
- Etablere, genoptage eller opretholde beskæftigelse, skolegang og uddannelse
- Indgå i fritidsaktiviteter og beskæftigelse
- Få indsigt i egne både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige tanke-, følelses- og handlemønstre, samt til at arbejde med nye strategier
- Genoptage eller opretholde kontakt til netværk og familie
- Yde egenomsorg: Kost, motion og personlig hygiejne
- Indgå i praktiske opgaver, så som rengøring, madlavning, tøjvask, pasning af dyr og fællesarealer
- Erkende og opnå mestringsstrategier i forhold til et evt. misbrug
- Kunne tage imod de forskellige støtte- og behandlingstiltag, som de indgår i på tværs af kommune og region
- Indgå i velreguleret og kontinuerlig medicinsk behandling
- Forvalte egen økonomi
Bo- og Behandlingscenter Blokhus’ kerneindsats
For at opfylde kerneopgave og for at levere kerneydelserne er kerneindsatsen centreret omkring KRAP, som er en kognitiv ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik.
- Alle beboere får udarbejdet en pædagogisk udviklingsplan, som gennem mål, dokumentation og evaluering er beboernes og medarbejdernes fælles kompas i indsatsen
- Mentaliseringsbaseret pædagogik hvor bl.a. viden om udviklingspsykologi, psykodynamiske processer, psykopatologi og neuropædagogik danner baggrund for tolkning og forståelse af både beboernes og medarbejdernes tanker, følelser, adfærd og reaktionsmønstre
- Udviklingsstøttende relationer, hvori der arbejdes med de både følelses- og adfærdsmæssige problematikker, som beboerne kan have
- Aktiviteter som kan danne baggrund for udvikling af glæde, socialitet og kognitive færdigheder
- Normdannende fællesskaber, hvor vi fremstår som betydningsfulde rollemodeller
- Hverdagen er struktureret ud fra miljøterapeutiske principper. Det er bl.a. omkring fælles spisetider, individuelle opgaver/ beskæftigelse, terapeutiske tiltag, samvær og afslapning
- Kognitiv tilgang til forståelse af og arbejde med beboernes kognitive funktionsniveau: Bl.a. identitetsfølelse, planlægning, overblik og brug af tidligere erfaringer, behovsstyring og brug af forsvarsmekanismer.
- Misbrug – Huset har en misbrugsvejleder ansat. Vi arbejder ud fra en relationsorienteret pædagogik samt kognitiv terapi og NADA ved beboere med misbrugsproblematikker.
- Dialogen og kommunikationen som noget af det centrale i samarbejdet med beboerne: Den afklarende samtale, den motiverende samtale, den refleksive samtale, den indsigtsgivende samtale, den trøstende samtale, den svære eksistentielle samtale og small-talk
- ADL træning
- Jeg-støttende tilgang, hvor bl.a. kontinuitet og regelmæssighed er basalt i indsatsen.
- Brug af medarbejdernes egen livserfaringer
- Gennem motion og bevægelse har vi mulighed for, at arbejde med beboernes recoveryproces
- Specialpædagogisk massage og sanseintegration
- NADA – Er en metode, som vi gør brug af her i huset. Metoden er øreakupunktur, som bl.a kan fremme recovery. Der kan opnåes gode resultater ved brug af denne metode. Det kan f.eks. være ved psykisk uro, angst, stress, motorisk uro, irritabilitet, søvnproblemer og abstinenssymptomer. Behandlingen skaber ro i sindet og udløser en dæmpende effekt på negative symptomer.
- Kompleksiteten i de problemstillinger, som beboerne har, gør at det tværfaglige samarbejde med eksterne samarbejdspartnere er en nødvendighed for, at kunne støtte vores beboere bedst muligt.
- Gennem faglig sparring og supervision er personalet bevidst om egen rolle og indsats i det relationelle arbejde med beboerne.